En rejseforsikring (også kaldet ”sygerejseforsikring”) er afgørende vigtig for dig som studerende, når du rejser ud i verden på et studieophold. Den offentlige sygesikring (”Det gule kort”) dækker nemlig ikke, når du eks. er borte i mere end 1 måned eller når du er indskrevet på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Det betyder, at du selv skal betale for enhver behandling, hvad enten det drejer sig om tandlæge-, læge- eller hospitalsbesøg – og hvad enten der er tale om akut tilskadekomst (en ulykke) eller anden sygdom. Omkostningerne hertil kan være ganske uoverskuelige – og ruinerende. Ikke kun for den rejsende, men også for familien, der så må træde til med midler. Efterfølgende gælder ingen refusion fra det offentlige. Reglerne er i øvrigt ganske komplicerede, og svinger fra land til land – både indenfor og udenfor EU.
Alene af den årsag er det afgørende, at du som udlandsstuderende i god tid forinden din afrejse tegner en rejseforsikring. Herudover bemærkes, at en sådan forsikring som oftest også er et krav fra det internationale kontor ved din uddannelsesinstitution - og ofte også et krav fra den værtsinstitution, der skal modtage dig i udlandet. Alt sammen for din egen sikkerheds skyld.
Du må derfor ikke tvivle på nødvendigheden af en rejseforsikring. Den SKAL du have. Hvor du så vælger at tegne den er selvsagt din egen beslutning. Der er flere muligheder. StudenterForsikring er én.
StudenterForsikring drives af Willis og er udviklet i samarbejde uddannelsesinstitutioner, og forsikringsselskabet Bupa Global Travel.
Formålet med StudenterForsikring er at tilbyde danske studerende en fordelagtig rejseforsikring i forbindelse med et studieophold i udlandet i en kvalitet og til en pris, der betyder, at du som studerende trygt kan koncentrere dig om dit udlandsophold. Forsikringen klarer vi.
Se vore priser og dækninger via menupunktet: ”Priser”